Psykologisk Praksis v/ Susanne Scherff

Når vi opsøger en psykolog, er det ofte fordi, vi sidder fast i uhensigtsmæssige mønstre. Vi kan have svære tanker og følelser, som optager os, og som vi ønsker at forandre, fordi de forhindrer os i at leve det liv, vi gerne vil. Som mennesker er vi forskellige, og vores vilkår i livet er forskellige, men selvom vi har belastninger med os, er udvikling og forandring mulig.

Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og omsorgsfuld atmosfære og møde dig/jer med respekt og empati, så vi sammen kan finde frem til det, der er vigtigt for dig/jer.

Individuel terapi

Terapi kan hjælpe dig i forhold til mange forskellige problemstillinger og udfordringer. Og til en afklaring af, hvordan du får skabt retning og tilfredshed i dit liv.

Læs mere her

Parterapi

Parterapi kan hjælpe par til større gensidig forståelse og mere nærhed. Og til en afklaring af, hvilke uhensigtsmæssige mønstre, der skaber afstand, misforståelser og konflikter.

Læs mere her

Familie og relationer

Familieterapi kan bidrage til et tættere og mindre konfliktfyldt forhold til fx dine teenagebørn, forældre eller søskende.

Læs mere her

Supervision

Supervision kan hjælpe fagpersoner til refleksion, opmærksomhed og fordybelse i forhold til egen faglige praksis og trivsel. Jeg tilbyder supervision til en række faggrupper, der arbejder med behandling og rådgivning.

Læs mere her

Susanne Scherff

Specialist i børnepsykologi og psykoterapi.

Jeg er privatpraktiserende klinisk psykolog med mange års erfaring i arbejdet med voksne, unge og børn, par og familier.

Jeg er lyttende, forstående og nærværende i vores samtaler. Jeg er optaget af at fremme trivsel og udvikling ved at forstå følelsesmæssige processer og handlemønstre. Sammen finder vi nye måder, hvorpå du kan forbedre forholdet til dig selv, til dine nære relationer og til omverdenen.

Jeg er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi, specialist i klinisk børnepsykologi og EFT parterapeut. Jeg har flere terapeutiske efteruddannelser, langvarig erfaring med psykologisk behandling, undervisning og supervision.

Min psykologiske praksis er beliggende centralt på Frederiksberg. Jeg har overenskomst med sygesikringen. Lige nu tager jeg dog ikke nye klienter ind med henvisning fra lægen, da jeg er fuldt booket. Jeg har stadig mulighed for at starte forløb op, hvor man selv betaler. Her er tilskud fra Sygesikringen Danmark også mulig. Se mere på siden Priser.