Individuel terapi

Individuel terapi hos psykolog

Grundene til at kontakte en psykolog kan være mange.

Det kan være, at du føler dig usikker eller uafklaret i forhold til noget i dig selv eller i relation til mennesker, som du er knyttet til. Det kan være, du har en oplevelse af at være gået i stå i dit liv, en følelse af ikke at have brugt eller kunne bruge dine muligheder rigtigt eller fuldt ud, en oplevelse af at gentage dig selv i dine relationer eller måske har du et ønske om at kende og forstå dig selv bedre. Grunde, der handler om ændring og udvikling.

Det kan også være, at du har vanskeligheder på et arbejdsmæssigt plan eller føler dig angst, stresset eller sorgfuld eller oplever nogle af de øvrige personlighedsmæssige problemer nedenfor.

  • Tab, sorg og krise
  • Stress og udbrændthed
  • Tristhed og depressionslignende tilstande
  • Angst og indre uro
  • Tvangstanker og –handlinger
  • Spiseforstyrrelser
  • Selvskadende adfærd
  • Problemer i parforhold eller familie
  • Forandringer i familielivet
  • Samspilsproblemer mellem børn og voksne
  • Seksuelle overgreb eller grænseoverskridende handlinger
  • Psykiske reaktioner på fysiske sygdomme
  • Lav selvvurdering/selvværd
  • Identitetsusikkerhed
  • Kontaktvanskeligheder
  • Problemer i samvær med andre
  • Vanskeligheder i forbindelse med uddannelse eller job
  • Dødsfald eller livstruende sygdom blandt pårørende mv.

Det kan være, at du er psykolog og ønsker at gå i terapi som led i din efteruddannelse.

Uanset hvad årsagen er, kan psykoterapeutiske samtaler hjælpe dig til at få større selvforståelse og kontakt med egne følelser og behov. Gennem det terapeutiske arbejde er det muligt at blive opmærksom på mønstre, der måske styrer eller fastholder dig i tanker, handlinger eller følelser som, du dybest set fornemmer, er uhensigtsmæssige.

De første 1-2 samtaler er orienterende og uforpligtende og kan bruges som grundlag til at afklare, hvilke behov og ønsker du har til forløbet. Her finder vi sammen ud af, om det skal være et længere samtaleforløb eller, om det er tilstrækkeligt med nogle få rådgivende samtaler. Du er naturligvis fri til at tage stilling til, om du ønsker at begynde et samtale forløb efter den eller de indledende samtaler. Jeg har tavshedspligt og alt, hvad du fortæller, vil være fuldstændig fortroligt.

Psykologisk praksis
v/ Susanne Scherff