Familieterapi
Når en familie henvender sig for at komme i terapi, har den ofte haft det vanskeligt gennem længere tid. I mange tilfælde kan familiens medlemmer på den ene side være enige med hinanden i, at de har det svært, mens de på den anden side kan have meget forskellige oplevelser af, hvad der er svært, hvem der har brug for hjælp og ikke mindst hvem der bærer ansvaret for vanskelighederne i familien.
En familie kan have brug for hjælp, når
- forældrene har mange konflikter med hinanden eller med børnene
- forældrene er i tvivl om, hvordan de skal støtte barnet/børnene under en skilsmisse
- forældrenes nye partnere har vanskeligt ved at få en god relation til stedbørnene
- forældrene oplever, at barnet/børnene har problemer hjemme eller i skolen
- forældrene har brug for hjælp til at støtte op om deres barns skolegang
- forældrene har overvejelser om skoleskift
- forældrene kan have brug for støtte omkring opdragelse
- forældrene oplever, at barnet/børnene viser tegn på tristhed, angst, social solation
- en i familien er død eller er alvorligt syg
- en i familien drikker eller tager stoffer mv.
Familieterapi anbefales, hvis det er tydeligt, at det er samspillet mellem de/den voksne og børnene/barnet, der er præget af vanskeligheder. I nogle tilfælde kan forældrerådgivning uden barnets tilstedeværelse være et supplement eller alternativ til familieterapi. Det kan f.eks. være i situationer, hvor forældrenes rolle ift. at støtte deres barn er et primært tema og særligt, hvis der er uenighed om dette forældrene imellem. I andre tilfælde kan det være relevant at anbefale en individuel terapi til enten en af de voksne eller begge voksne. Det kan også være at behovet er børneterapi eller ungeterapi.
