Ungeterapi hos psykolog
Når en ung kommer i terapi er det enten fordi omverdenen er bekymret for den unges psykiske trivsel og udvikling eller fordi den unge selv oplever at have problemer, som kan være svære at dele og få hjælp til fra familie eller venner.
En ung kan have brug for at tale med en psykolog, hvis han/hun:
- har lav selvtillid og ofte føler sig usikker på sig selv
- er ked af at gå i skole og/eller er udsat for mobning
- har oplevet en skilsmisse
- har mistet en forælder eller anden vigtig person i sit liv
- har problemer med sin spisning eller sin vægt
- gør skade på sig selv eller på anden måde er selvdestruktiv
- har seksuelle vanskeligheder/identitetsvanskeligheder
- føler sig udenfor eller anderledes blandt jævnaldrende
- har oplevet problemer med vold eller seksuelle grænseoverskridelser
- har stigende grad af aggression eller er kommet ud i kriminalitet
- har misbrug mv.
Når den unges forældre, andre eller den unge selv henvender sig med henblik på terapi, vil den unge som regel blive tilbudt at komme til en indledende samtale sammen med sine forældre, hvor vi sammen taler om årsagen til henvendelsen. Det kan være, at den unge ikke ønsker at have sine forældre med til den første samtale. Den unge og jeg taler så om, hvordan hans eller hendes forældre kan informeres og indgå som støtte til et eventuelt samtaleforløb.
Hvis den unge ønsker at gå i samtaleterapi og det samtidig vurderes, at det kan hjælpe den unge, aftales det, hvor ofte den unge skal komme. Hvis det skønnes relevant, vil den unges forældre med mellemrum blive tilbudt en samtale, hvor de informeres om den unges udvikling i terapien og hvor de samtidig får lejlighed til at fortælle om udviklingen i hjemmet, skolen mv. For alle unge er det vigtigt at vide, at deres terapi er fortrolig og ikke drøftes med deres forældre, med mindre den unge selv ønsker det. Det er derfor ikke altid at forældresamtaler er en god ide.
Psykologisk praksis
v/ Susanne Scherff
